| Kattebakker og kattegrus |
|
Et af de ofte tilbagevendende spørgsmål vi havde i brevkassen, var angående katte som var urenlige. Det er et stort problem, da katteafføring er meget ubehageligt at have andre steder end i kattebakken.
AfføringenNår katte skal, foretrækker de at afsætte urin og afføring på steder, der ikke tidligere har været brugt af andre katte. De afsætter helst urin og afføring på to forskellige steder. Stedet skal helst være fredeligt, og lidt afsides. Afføringen er fast i konsistensen, og lugter stærkt. Katten laver normalt fra 1 til 3-4 gange om døgnet. Det foregår ret hurtigt, og det er vigtigt at katten har ro til sit foretagende, da uro og stress kan ødelægge kattens rutiner. Katten graver et hul, og når den er færdig, dækker den sin afføring til efter sig. Man ved ikke helt hvorfor den har denne adfærd med at dække afføringen, men måske er det for at skjule sin tilstedeværelse i jagtterritoriet overfor byttedyrene. En positiv bivirkning er i hvert fald at det er med til at begrænse en spredning af indvoldsorm.Kattebakken/toilettetDer findes mange forskellige udformninger af kattebakker. Det vigtigste er faktisk at bakken er stor nok, den må meget gerne være 1 ½ gang kattens længde for at katten finder den egnet. Desuden skal den have en højde så der kan være 6-10 cm grus i bakken. Man kan få åbne og lukkede bakker/toiletter. Hvis man vælger en åben bakke, vil det være praktisk med en afrundet kant ind mod bakkens åbning, så bliver det sværere for katten at skrabe grus ud over kanten. Et alternativ er det lukkede toilet med dør, som katten går ind i. I sådan en model er det jo helt umuligt at skrabe grus ud. Man kan desuden få den lukkede model med kulfilter som absorberer ubehagelige lugtgener. Som beskrevet ovenfor er det kattens natur at afsætte urin og afføring to forskellige steder. Det er derfor godt at have to bakker til en kat, så den har mulighed for at udføre den normale adfærd. Hvis man har flere katte bør der være en bakke til hver kat + en ekstra. Bakkerne skal placeres på forskellige steder i hjemmet, og ikke lige ved siden af hinanden. Der skal naturligvis altid være fri adgang til bakken, og de skal placeres på rolige steder, så katten kan sidde i ro og fred. Placer dem ikke i umiddelbar nærhed af mad- og vandskåle. Det er godt at placere dem et sted som man ofte selv kommer forbi, så bliver man nemlig mindet om den daglige rengøring hver gang man ser bakken.Kattegrus/sandDer findes også mange forskellige slags kattegrus. Hvilken type man vælger afhænger helt og aldeles af kattens smag. Man kan få groft grus, og finere sand. Man kan få grus der klumper kraftigt, hvis din kat har tendens til at trampe rundt i bakken og man kan få mange andre varianter af grus/sand. Det bedste grus er en type der klumper når katten besørger i det. Fordelen ved det, er at det er meget nemmere at fjerne ekskrementerne og at holde en høj hygiejne i kattebakken. Man reducerer selvfølgelig også lugtgener, fordi man hurtigere får fjernet afføringen når det er nemt at gå til. Det er vigtigt at have en passende lag grus i bakken, da kattens urin ellers kan trænge gennem gruset og samles på bunden af bakken. Hvis det sker vil urinen omdannes til ammoniak, med slemme lugtgener til følge. Som hovedregel bruger man en mindre mængde grus hvis man bruger en lidt dyrere type. Nogle katte vil ikke bruge den samme type grus altid, mens andre katte sværger til ”sit” mærke. Hvis katten pludselig begynder at besørge uden for bakken, vil det være nærliggende at starte med at skifte mærke og se om det hjælper.RengøringEn daglig inspektion af kattebakken er på sin plads. Ekskrementer og klumper (grus med urin) fjernes nemt med en der til indrettet hulske. Eventuelt efterfyldes der grus, så laget ikke bliver for tyndt. 1-2 gange om ugen – alt efter hvor ofte bakken bruges, tømmes den helt, vaskes og desinficeres. Grus der ikke er klumpet kan genanvendes. Husk på, at når du kan lugte bakken, har katten kunnet lugte den i lang tid. |
Alle kan holde fugle som kæledyr. Det kræver blot interesse og tid. Mange gange er det ældre mennesker, ofte enlige, der holder en enkelt fugl eller to som kæledyr. Så er der liv i stuen, og der er også en at snakke med og betro sig til. 
