Ubådsalarm

Fiskesnak udløste ubåds-alarm Under anden verdenskrig tog den amerikanske flåde et nyt våben i brug. Man placerede undervandsmikrofoner på strategiske steder ud for vigtige flådebaser. Mikrofonerne skulle opfange motorlydene fra fjendtlige ubåde. Et af stederne var i Cheasapeake Bay, hvor en indtrængning kunne true Washington. Projektet viste sig hurtigt at have en svaghed. Gang på gang opfangede mikrofonerne dunkelyde, der kun kunne stamme fra ubåde, men det lykkedes ikke at finde fjendtligt isenkram. I månederne maj og juni toppede aktiviteten. Nat efter nat, ganske kort før midnat, gik alarmen - og alt disponibelt materiel blev sat ind for at opspore fjenden. Løsningen på gåden blev først afsløret efter flere års forskning og dermed efter krigens ophør. "Fjenden" viste sig at være en stime af den vestatlantiske fisk Micropogon undulatur, som i forbindelse med deres gydning udstødte lyde, der minder om ubådsmotorer. Opdagelsen blev startskuddet til et helt nyt forskningsfelt, bioakustisk undervandsforskning. I dag ved vi, at mange fiskearter kommunikerer ved hjælp af lyde. Fra vore hjemlige farvande er knurhanen det mest kendte eksempel. Mange af de fisk, som holdes i akvarier i danske hjem, udstøder også lyde. Den knurrende gurami og den populære scalare kan udstøde lyde, som opfattes af det menneskelige øre. Det siges, at man kan tale med sine stueplanter. Tror du ikke på den, så kan du da få dig en sludder med dine akvariefisk.